Har velbehandlede personer, der lever med hiv, så lav en virusmængde, at vedkommende ikke kan smitte andre?
Mængden af hiv-virus i kroppen hænger sammen med risikoen for, at en person, der lever med hiv, smitter videre. En lille virusmængde giver lille smitsomhed, og en stor virusmængde øger smitsomheden.
I Danmark får hiv-positive personer målt deres virusmængde to gange om året.
Virusmængden over tid...
I månederne efter en person er blevet konstateret som værende hiv-positiv, er virusmængden ekstremt stor, hvorefter den falder til et lavere niveau.
Når folk kommer i behandling for hiv, falder virusmængden til et umåleligt niveau. Dog kan andre sex-sygdomme være med til at øge virusmængden hos hiv-positive.
Gode råd:
Sørg for at kende din hiv-status
Hvis du lever med hiv, så sørg for at kende din virusmængde
Sikker sex er sex med kondom og silikone- eller vand-baseret glidecreme, og at undgå sæd i munden
De fleste hiv positive, som er i behandling, har en meget lille virusmængde.
Hos langt de fleste bliver virusmængden så lille, at den ikke længere kan måles. Når behandlingen har gjort virusmængden umålelig i mere end seks måneder, så er man velbehandlet.
Velbehandlethed og smitsomhed
Hos en velbehandlet hiv-positiv person er risikoen for at overføre smitte ikke længere til stede. Men hvis du har en anden sex-sygdom, kan du ikke kalde dig for velbehandlet, da virusmængden stiger, og der nemmere opstår rifter og sår i de inficerede områder.
Gode råd:
Sikker sex er sex med kondom og silikone- eller vand-baseret glidecreme, og at undgå sæd i munden
Hvis du ikke har hiv, forhindrer PrEP dette, men ikke imod andre sexsygdomme, her er det kun sikker sex med kondom der forhindre smitte.
Hvis du er velbehandlet beskytter sikker sex mod andre sex-sygdomme
ความคิดเห็น