Vestergade 18E, 4., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE  >  CAFÉ/NETVÆRK  >  Aktiviteter  >  Hiv-Forum

Hiv-Forum

Tag med på Hiv-Forum 2013, som i år finder sted på Emmaus galleri og kursuscenter i Haslev på Sjælland i weekenden den 2.-4. august 2013. Du kan læse mere om programmet ved at klikke på billedet til højre på denne side eller sende en e-mail på info(a)hiv-danmark.dk, hvis du har nogle spørgsmål til os.

Hiv-Forum er en god blanding af socialt samvær, interessante oplæg og workshop samt smukke omgivelser, som giver hiv-smittede mulighed for en pause fra hverdagen med tid til personlig udvikling, støtte og fordybelse i selskab med andre hiv-smittede.

Tilmeld dig

Hvis du allerede ved, at du gerne vil deltage, så send os en e-mail på info(a)hiv-danmark.dk eller ring til os på tlf. 33 32 58 68 med oplysninger om, hvordan vi bedst kan kontakte dig pr. telefon eller e-mail.

Pause og middagssol fra et tidligere Hiv-Forum
Program

Hiv-Forum er din mulighed for igennem to spændende dage at lære andre hiv-smittede fra hele landet at kende, dele erfaringer, stille spørgsmål til fagfolk og hygge med underholdning om aftenen.

Er du interesseret i at høre mere om Hiv-Forum og se, om det er noget for dig, så hold øje med vores hjemmeside for informationsmøder på Kafe Knud og Café Lone i maj/juni måned.

Vi arrangerer en særlig velkomst for førstegangsdeltagere. Det foregår den første dag på Hiv-Forum, hvor vores kontaktpersoner vil tage ekstra godt imod de nye.

For yderligere information, læs venligst brochuren (som du kan hente ved at klikke på billedet ovenover) skriv en e-mail til info@hiv-danmark.dk eller ring til sekretariatet på tlf. 33 32 58 68.